Kære Grundejerforening.
Jeres ønske om fældning af træer på Polarvej og Eskimovej har været forlagt formandsskabet i Teknisk Udvalg. På den baggrund meddeles der herved afslag på Jeres ønske om fældning af vejtræerne langs Polarvej og Eskimovej
Formandsskabet bakker op om forvaltningens ønske om at bevare sunde træer længst muligt på en given lokalitet. Sunde træer fældes kun, hvis der er væsentlige argumenter for at fælde dem. Væsentlige argumenter for at fælde et sundt træ kan være, at træet ikke kan bevares i forbindelse med anlæg, f.eks. vejanlæg eller andet byggeri.
Træerne tilses fortsat årligt af træplejer, så deres sikkerhed og sundhed følges.
Der er politisk vedtaget en træstrategi, hvor retningslinjerne er, at sunde træer kun fældes, hvis der er tungtvejende argumenter for det. Desuden skal træerne erstattes 1:1. Forvaltningen finder ikke de fremførte argumenter fra grundejerforeningen tunge nok til fældning af træerne sammenholdt med den forbundne økonomi til at fælde træerne og plante nye.